Sympatiske nervesystem

Det sympatiske nervesystem gør det, forenklet set, muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare. Sympatisk nervesystem , som udgøres af de indvoldsnerver og centre i centralnervesystemet, som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning. De autonome nerver udspringer, som vist på øverste tegning, fra små multipolare nerveceller. De motoriske nerver, der tilhører det cerebrospinale system udspringer fra store multipolare nerveceller som ligger på hver side af den lille celle. Endvidere adskiller det autonome nervesystem sig fra det cerebrospinale ve at der . Det tager sig af kroppens indre miljø.

Rent funktionelt kan nervesystemet opdeles i et somatisk nervesystem , som er underlagt viljens herredømme, og et autonomt nervesystem , der fungerer automatisk og reflektorisk og ikke kan kontrolleres af den frie vilje. Det autonome nervesystem er endvidere opdelt i de modsatvirkende sympatiske og . De sympatiske nerver kommer fra rygmarven i bryst- og lænderegionerne. Præganglienerverne er korte og synapserne findes i parrede ganglier lige ved siden af rygmarven. Marven i binyrerne, der producerer adrenalin, der teknisk set er en endokrin kirtel, er funktionelt en del af det sympatiske nervesystem. Det vigtigste stof i den sammenhæng er transmitterstoffet noradrenalin.

De fungerer i samarbejde med hinanden for at opretholde kroppens hæmostatisk. Før røbe ind i de mange forskelle, virkninger, og reaktionen i det parasympatiske og sympatiske system, er det nødvendigt for os at . Det ene af to nervesystemer, der tilsammen udgør det autonome nervesystem. Det vil sige, at det øger hjerteaktiviteten , får pulsen og blodtrykket til at stige, pumper blodet til musklerne, får blodsukkeret til at . Det kan yderligere underinddeles i en sympatisk del (sympatikus), en parasympatisk del ( parasympatikus) og det enteriske nervesystem (ENS). Det fungere ved at frigive hormonerne noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven.

Og det parasympatiske nervesystem er vores bremse, der får kroppen ned i gear. Det parasympatiske nervesystem er . Lidt om det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Når vi trækker vejret i brystkassen, eller endnu “værre” med toppen af lungerne, får vi dels ikke tømt affaldsstoffer ordentligt u ny luft in men vi aktiverer også en masse muskler der ikke er hensigtsmæssige til dagligdags brug da de relaterer til . Sympatiske nervesystem , del av det autonome (ikke viljestyrte) nervesystemet. Det består av en rekke nervesentre (ganglier) som strekker seg fra halsen til lumbaldelen av ryggraden. Her danner det sympatiske nervesystemet et tett flettverk av nervefibrer til kjertler og glatt muskulatur, og regulerer . Smerte er en stressende faktor i sig selv, og de stressreaktioner, som følger me kan øge smerten.

Stressreaktioner kan både være fysiske reaktioner som hjertebanken, hurtig vejrtrækning og muskelspændinger – og . Denne inddeling er både anatomisk og funktionel. Skematisk oversigt over det sympatiske nervesystem. Samtidig med dette afslappes alle de indre organer der ikke har betydning i stress- situationer.

I det sympatiske nervesystems endeforgreninger benyttes noradrenalin som neurohormon. Noradrenalin frigøres også fra binyremarven sammen med adrenalin.